søndag den 3. april 2011

Sommertid

Nu har vi overstået den første uge med sommertid. Det har lige taget et par dage at få hele familien stillet om til den nye døgnrytme. Der har ikke været så meget tid til det kreative. Vi har fået lavet en masse nyt i køkkenet, så nu har vi 3 nye køkkenskabe og en ny opvaskemaskine, så vi har plads til alle vores ting i køkkenet, har fået mere bordplads og kan nu klare al opvasken i en omgang i stedet for 3...

Emmas broderede drage er næsten færdig. Der mangler stort set kun at stikke hele vejen rundt med den sorte tråd, så er den klar til hendes fødselsdag. Der kommer billeder så snart den er færdig. Indtil da er der lige et af mine to dejlige unger, der ligger og leger sammen i kravlegården.


Næste projekt er moster Kirstens strikkede dug. Jeg er færdig med den strikkede del og mangler kun den hæklede kant - nu er det bare om at tage sig sammen, finde hæklenålen i den rigtige størrelse og få den lavet færdig. Det kunne jo være dejligt hvis at den kunne nå at blive færdig til hendes fødselsdag i starten af Maj.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar