lørdag den 5. november 2011

Igang igen

Har lige ligget syg den sidste uges tid, så mens jeg har gået og kommet mig over min lungebetændelse har der været lidt tid til lidt kreahygge.

Jeg er igen i år med i kreanissenlegen på en af de fora jeg kommer på (Babyxplores kreaforum), og jeg har en masse idéer til hvad jeg kan lave. Er allerede igang med de to første ting, en mindre ting er færdig og så mangler der lidt ekstra til sidst... forvirrende I know, men det skal nok blive godt.

Jeg har desuden fået lavet Alexanders 2 års fødselsdags gave færdig. Fik købt ny nål til overlockeren i formiddags, og fik endelig gang i dyret igen her i eftermiddag, dog ikke tids nok til at Gitte og Helge kunne tage den med, da jeg kun var halvvejs igennem da de kom og hentede Freia.


Det blev til et par fine bukser i noget af det mørkeblå fløjl som jeg har arvet af mormor. Så fandt jeg et par stofrester frem med robotstof, og voila et par fødselsdags bukser til Alexander.

Samtidig fik jeg også afprøvet mit nye navnemærke "By Sorgenfryd"


Og så skal vi da også lige have et par billeder af vores egen fødselsdagsdreng.


Med chockolade over det hele... var helt vild med chockomarie kiksene som han havde med til at dele ud i vuggestuen.

lørdag den 22. oktober 2011

Keeping busy

Efter at have startet på arbejde igen i starten af September har der ikke været så meget tid til andet end arbejde og familie.
Det går efterhånden rigtig hurtigt med både Freia og Gustavs udvikling. Freia lærer hele tiden nye ord og Gustav drøner rundt i hele hytten og klatrer op hvor han kan komme til det.


Her har han fundet ud af at det er sjovt at kravle op i Freias seng, hvor hun står og hopper.




Det er især Freias blomster lampe der tiltrækker den unge klatrer.

Heldigvis har han ikke fået alt for mange knubs ved at klatre endnu, men det sker jo nok på et tidspunkt.

torsdag den 25. august 2011

Collage og ting til Emil Supermand


Så blev det tid til at få lavet en lille collage til oldemor i Svendborg. Da der bliver holdt fødselsdag for tante Gitte i weekenden får vi mulighed for at få givet oldemor nogle nye billeder.
De fleste af billederne er fra i år, dog et par stykker af Freia fra sidste år. Lavet i Photoshop.

Ellers er tiden primært blevet brugt til at lave strikhuer mv. til Anders og Lottes lille Emil, som nu er 3 uger gammel, og bare er en lille supermand.








I løbet af sommerferien blev jeg færdig med mormors sidste dug. Der manglede kun de sidste 5-10 cm. De 5 strikkede jeg færdig, og hæklede derefter en blondekant rundt om.


Her har moster Kirsten lige lagt den på sit bord.

I den nærmeste fremtid står den på striktrøje til Gustav til når det bliver efterår/vinter. Bagstykket er færdig, så forhåbentlig når jeg det inden at jeg skal tilbage på arbejde efter barsel om en uge.

mandag den 11. juli 2011

Regnvejr...

Det regner rigtig meget her til eftermiddag, og nu hvor begge ungerne er puttet til lur er der tid til lidt update.
Først en video fra da mig og Freia var ude og gå i regnvejret i formiddags.


Freia er helt vild med at gå i vandpytter, så da jeg foreslog at vi skulle finde gummistøvlerne frem, løb hun ud i gangen og fandt dem og regntøjet frem.

Lige nu skal jeg have gjort det sidste på dugen færdig. Mangler 5 buer samt at hæfte ender mv, så den skulle meget gerne være færdig om et par timer. Så må vi se om jeg ikke kan få tid til at få taget et par billeder af den og få lagt dem ind.

Ved siden af er jeg gået i gang med en lille sparkedragt til en af tøserne fra kreaforum, som lige er blevet mor i slutningen af sidste uge. Næste projekt er at få lavet lidt til Anders og Lotte som skal være forældre til november... mon Gustav får lov til at holde sin fødselsdag for sig selv - det kunne være meget sjovt hvis den lille kom d. 11/11-11.

onsdag den 22. juni 2011

Kreakusinens gave

En af de sider jeg huserer på (BabyXplore) har vi haft gang i en sommer krea nisse/fe leg. Aftalen er at vi skal sende noget vi selv har lavet fra bunden af - om det så er strikket, hæklet, syet eller noget helt fjerde. Budgettet er på 150 kr for materialer, men man må selvfølgelig godt bruge evt. rester man har liggende.

Hende jeg har skulle være krea-fe for er ikke en jeg kender i forevejen, så det har været lidt en udfordring at lave noget til hende.

Det blev alligevel til et par småting. Jeg fandt ud af at hun syr selv, så der er kommet lidt tilbehør til det
Nåle Etui - syet i hånden.



Et lille strygemærke til hendes datter

Den samlede pakke til moderen


Indholdet i den lille æske.
Hendes datter er ca. et år ældre en Freia, så det var forholdsvis nemt at finde på noget til hende der.
Det var egentlig meningen at Freia skulle agere model for at jeg kunne tage nogle billeder af det jeg havde lavet, men hun var lidt træt efter vuggestue i dag og var ikke helt samarbejdsvillig - så jeg brugte Gustav i stedet for

Gustav med det ene hårbånd på.

De tre hårbånd. Der er lavet en blomst til den sidste også, men den nåede ikke at blive sat på.

Close up af de to færdige hårbånd. Der er elastik bagi så det er nemt at få af og på



Pigens eget indkøbsnet - eller til at have en bamse med i børnehave i.

Med navn bagpå - bare for en sikkerheds skyld.

Det var lidt sværere at finde på noget til drengen. Jeg har ikke så meget drengestof liggende pt, så det var lidt en udfordring. Til sidst fik jeg lavet et bogmærke, som han kan bruge når han skal starte i skolen efter sommerferien. Som de fleste små drenge er han vild med Cars og spiderman. Der var ikke rigtig noget at finde med Spiderman som kunne bruges som korsstings broderi, men jeg fandt dette mønster på nettet (lurede det af fra en hjemmeside, og genskabte det nogenlunde på computeren).

Syntes det blev ret godt, så jeg overvejer om niecen også skal have et til når hun skal starte (selvom hun egentlig er startet allerede)



Nå det var alt fra mig for denne gang. Vil se at komme tilbage til det projekt som indtil videre har været lidt af et evighedsprojekt, nemlig den dug som jeg lovede min mormor at lave færdig til min moster lige inden hun døde i Februar.
Der mangler kun 1½ omgang, men det tager rigtig laaaaang tid om en omgang, men nu er det til at se enden på projektet.

Så kan det være at jeg rent faktisk kan nå og få syet nogle vuggestue bukser til Gustav til når han skal starte til August... Jeg får en hel uges ferie - uden børn i slutningen af Juli, hvor der kommer til at være tid til alt mulig godt.

Vender frygteligt tilbage. Indtil da - God sommer

fredag den 20. maj 2011

Zoo og mulig fremtidig beskæftigelse.

Efter en dejlig dag i Zoo sammen med begge unger og Runes onkel Preben har jeg endelig fået tid til at sætte mig ned og få opdateret bloggen.

Det var super dejligt vejr og Freia nød i fulde drag at gå rundt i Zoo og kigge på alle dyrene. I voksen zoo var det især elefanterne der var et hit. Vi fik spist lidt mad og gik så over i børnezoo hvor Freia hurtigt opdagede køerne - så der stod vi så i næsten 3 kvarter.


Freia var især vild med den lysebrune ko - som kom over og hilste på flere gange. Vi fik desværre ikke filmet da den mørkebrune ko sagde muuuh - det gjorde så de nærmeste 10 børn også.

Da vi kom hjem satte vi os ned og så tegnefilm på computeren - jeg fik lagt Gustav til en sen eftermiddagslut, da Rune kaldte på mig.


Freia havde været i gang med at pille lidt ved mors computer - vi ved ikke rigtig hvad hun havde trykket på, men skærmen så i hvert fald interessant ud. Vi er bare glade for at hun ikke fik trykket på ENTER der ellers er hendes yndlingsknap på tastaturet :o)

Gustav der sidder og leger i kravlegården mens mor tager sig en morfar på sofaen.

Gustav er ved at være rigtig mobil. Her ligger han på tæppet på gulvet og leger med sit nye legetøj.

lørdag den 14. maj 2011

Søster og bror

Jeg kunne ikke lade være med at dele denne dejlige video af vores to skønne unger. Vi har allesammen lige spist aftensmad og Freia og Gustav sidder og pjatter sammen.


Det skal lige siges at de sad sådan her i næsten 20 minutter. Det er simpelthen så skønt at de er begyndt at lege sammen - Gustav nyder virkelig når Freia leger med ham.